Kan du udføre assume breach og red team-øvelser ?
Seniorkonsulent, Red Team
Jobopslag, August 2023
Lokation: Ballerup
Du er i zonen! Active Directory har ingen hemmeligheder for dig længere
…Du er sluppet forbi firewalls, har navigeret gennem havet af endpoints, og nu står du med nøglerne til kongeriget. Det er tid til at overtage kontrollen med domænet.
Som erfaren sikkerhedskonsulent trives du med disse opgaver, hvor du sætter dine evner på prøve for at identificere og udnytte sårbarheder, før de rigtige angribere gør det.
Men det stopper ikke der. Du står parat til at vejlede vores kunder og kan forvandle en sårbarhed til en værdifuld læringsmulighed, så kunden kan styrke sit forsvar og optimere deres sikkerhedsstrategi.
En erfaren rådgiver, vores kunder kan stole på
Vi søger en erfaren sikkerhedskonsulent, der kan bidrage til udviklingen af vores Red Team-services, udføre test selvstændigt og tage ledende roller i store testopgaver.
Du tilbydes en udfordrende stilling med stor frihed og ansvar, hvor du vil have mulighed for at påvirke de metoder og værktøjer, der kan skabe det bedst mulige resultat for kunden.
Med din ekspertise og hjælp vil kunderne tydeligt kunne se værdien i vores samarbejde. Det er afgørende for os, at de føler sig set og hørt, og at de oplever os som proaktive og interesserede.
Erfaring inden for sikkerhedsbranchen er et must for denne stilling
Vi forventer at du har relevante certificeringer som fx OSCP eller OSEP, samt erfaring med assume breach og red team-opgaver.
I ReTest Security leverer vi tekniske sikkerhedstest og rådgivning indenfor cybersikkerhed
Vi går op i at du skal have mulighed for at arbejde med opgaver, der gør en forskel for vores virksomhed og vores kunder. Vi er 18 medarbejdere, men vokser hurtigt. Her er højt til loftet!
Hos os er det vigtigt, at der er plads til hygge og sjov, og et spil bordtennis med sine kollegaer. Her er rig mulighed for flex og hjemmearbejde.
Vi har kontor i Ballerup, hvorfra du vil have din base.
Vi tilbyder dig:
- Mulighed for både personlig og kompetencemæssig udvikling med fast allokerede uddannelsesbudget samt ekstra arbejdsdage, der er afsat til uddannelse og videndeling
- Personligt uddannelsesbudget på 50.000 DKK årligt
- Gode muligheder for at præge din hverdag med stor fleksibilitet
- Rig mulighed for indflydelse, udvikling og ansvar for et eller flere serviceområder
- God balance mellem arbejde og fritid
- En god, konkurrencedygtig løn, hvor vi også tager ansvar for at den løbende bliver tilpasset i takt med at du udvikler dig og teamet
- En plads i et stærkt team på 18 medarbejdere med fokus på it- og cybersikkerhed
- En masse sjove arrangementer og ballade
- Hvis du er fascineret af den blå side, så kan du også komme til at udføre blå opgaver
Dine opgaver bliver at:
- Rådgive vores kunder for at højne deres sikkerhed
- Med dyb indsigt i forskellige sikkerhedstests, udføre Assume Breach, deltage i RedTeam-øvelser og andre penetrationstest
- Opsøge og vedligeholde viden selv
- Bruge en stærk evne til at sparre og samarbejde med kollegaer
- Via gode kommunikationsevner at oplære andre inden for dit felt
- Løse opgaver selvstændigt og generelt have evnen til at arbejde alene
- Sørge for at forventningerne er afstemt og at vi overholder vores aftaler med kunderne
- Skrive engelsk og dansk på et godt niveau
Brænder du for IT-sikkerhed? Kontakt os og hør mere
Hvis du er en erfaren og passioneret sikkerhedskonsulent, der ønsker at blive en del af et fremsynet IT-sikkerhedsfirma, så er dette stillingen for dig!
Send din ansøgning, CV og relevante bilag til [email protected].
Vi tager løbende kvalificerede ansøgere ind til samtale.
Hvis der er spørgsmål, kan du ringe til Tim på Tlf. 61 41 44 14.
Seneste kommentarer