ReFlex er vores klippekortsordning, hvor vi stiller en tekniker til rådighed til mindre opgaver til en fordelagtig timepris. Denne service er målrettet de virksomheder, som foretrækker høj fleksibilitet.

Vi tilbyder 3 varianter; 10,  25 eller 50 timer.

Værdien af en klippekortsordning
Der kan opstå situationer, hvor I får brug for ekspertviden, men hvor det med projektets størrelse ikke kan betale sig at hyre en konsulent ind. Det kan f.eks. være i forbindelse med gen-test af sårbarheder, hvor I er i tvivl om de er blevet løst tilfredsstillende. I stedet for at vente på at den næste fulde test bliver afviklet, kan I bruge klippekortet til at få afviklet nogle målrettede tests mod de ændringer I har foretaget.

Fremgangsmåde
En mindre ReFlex opgave aftales typisk over telefonen eller via e-mail. Opgaven bliver klarlagt og vi udarbejder et estimat på hvor lang tid en konsulent skal bruge på at løse opgaven.

Klippekortene er som udgangspunkt gældende 12 måneder fra købsdato.